
Webhotel-sikkerhed
– stil krav til din udbyder!
”Hackere angreb danske
hjemmesider i nat”, ”Brasilianske crackere angriber Danmark” og
”Stil krav til dit web-hotels sikkerhed”. Avisoverskrifterne er mange,
men emnet er det samme: Web-hotellernes sikkerhed er ikke gode nok.
Den sidste tids mange hackerangreb på danske hjemmesider har øget opmærksomheden
på webhotellernes sikkerhed. Hjemmesiderne bliver ramt, uanset om de er
hostet i Danmark eller i udlandet, og ethvert webhotel må i disse tider
vende blikket indad og se, om de selv er lige så sårbare som de allerede
hackede hjemmesiders webhoteller. Har vi været heldige, dygtige eller er
det bare tilfældigheder? Det er derfor vigtigt at spørge til sikkerheden,
når man vælger sin webhoteludbyder.